Sådan charmer man sig frem som ufaglært murer

Der sker stadigvæk, at nogle murere ikke har færdiggjort en uddannelse af flere grunde, og det kommer sådan set ikke an på dovenskab.

Man ser det faktisk i mange brancher, og oftest hænger det sammen med, at man måske kommer i praktik, hvor man falder så godt til, at man lige forlænger den kontrakt et lille stykke tid, og et stykke tid bliver til nogle år, og før man har set sig om, har man været der længe i murerfirmaet.

Man havde og har til dels stadig gode intentioner om at gøre den uddannelse færdig, så man har papirer på, at man er murer, og så giver det også lige dét ekstra til ens selvopfattelse, at man rent faktisk er udlært tømrer og ikke er ufaglært.

Omvendt går det jo meget godt med ens arbejde, man er glad for arbejdspladsen, den trives også i fremgang, man får god løn, har gode kollegaer og glæder sig hver dag til at møde på arbejde – så hvorfor skulle man skifte den tilværelse ud med SU tilbage på en skolebænk?

Desuden er ens uddannelsesforløb ikke længere noget, der eksisterer: så længe har man været væk fra forløbet!

Så skulle man gøre sig færdig, så skulle man søge merit og måske finde en anden skole eller afdeling, hvor man kunne gøre sig færdig.

Men der kommer måske den dag, hvor man synes, at man godt kunne tænke sig at arbejde et andet sted. Ikke fordi man er utilfreds, men man vil bare ikke føle sig begrænset og se tilbage på en karriere, hvor man ikke fik udnyttet sit potentiale fuldt ud.

Man har lært en hel del det nuværende sted, så man vil gerne prøve noget andet i samme fag såsom at være murer i Frederikshavn.

Måske fordi, man gerne vil flytte eller bare har hørt, at der er nye opgaver at hente det sted, som man brænder for.

Så skal man måske forklare for den nye mester, at man ikke er udlært, men måske har ens gode rygte løbet i forkant for en, så vedkommende godt kender en, fordi de kender til ens tidligere projekter og ansættelser, hvor man har fået gode udmærkelser med fra.

På den måde kan man faktisk drive et helt arbejdsliv uden at have en uddannelse, men stadig være den bedste på ens fagområde.