Ballet: Oplev dans i verdensklasse

14 September 2020 Søren Black

editorial

Hop og spring til fantastisk musik

Ballet er en speciel kunstart, som næsten ikke overgås af noget som helst andet i denne verden. Her møder du flotte dansere, der hopper og springer, mens den fantastiske musik bare banker derud af. Har du for eksempel overværet Tjajkovskijs Svanesøen, så er du ikke i tvivl om, at ballet er finkultur i verdensklasse.

Herhjemme har vi heldigvis virkelig gode balletdansere, som sikrer, at du stadig kan gå ind og få alletiders kulturelle oplevelse. Mest kendt er solodanser Ida Praetorius, der trods sin unge alder allerede har danset i mange store forestillinger på Det Kongelige Teater. Balletteatret er et af de steder i hovedstaden, der underviser fremtidens balletstjerner. Dermed kan du også i fremtiden møde en stor ballerina som Ida Praetorius.

Elever bliver til store balletstjerner

Balletteatret har eksisteret siden 1956 og har gennem årene opført meget ballet i Valby. Men teatret gør også et stort stykke arbejde for at tilbyde balletundervisning i København, Frederiksberg og Nordvest. Her knokles der året rundt for, at du også fremover kan nyde prægtige opsætninger som Svanesøen, Napoli og Sylfiden. Scenekunst hvor koreografi og klassisk musik går op i en højere enhed. Mange af Balleteaterets elever er efter endt uddannelse kommet ind på Det Kongelige Teaters balletskole, hvor de har kunnet færdiguddanne sig til store balletstjerner.

En god oplevelse på dansegulvet

Ballet som dans kom oprindelig til verden under den italienske renæssance i løbet af 1400-tallet. Senere blev balletten udviklet i Frankrig og Rusland, i den klassiske musik begyndte at komme indover den smukke dans. Til at starte med var det at overvære en ballet foreholdt den absolut øverste klasse i samfundet.

Men i dag er det heldigvis også blevet muligt for folk med almindelige indtægter at nyde denne fantastiske scenedans. Herhjemme sørger Balletteatret for, at børn der gerne vil danse ballet får den bedste undervisning samtidig med, at de får en virkelig god oplevelse på dansegulvet.

More articles