Hvordan kan det stadig forarge med en mand i kjole?

Det er pudsigt, hvordan vi kan leve i sådan en liberal verden, hvor det næsten efterhånden ikke kan forarge længere, at nogle mennesker ikke kønsidentificerer sig, men bare gerne vil ses som den person, de er – men sådan noget relativt gammeldags som en mand i en kjole, en fræk kjole, endda kan forarge folk.

Hvorfor?

For det med at være en mand i dametøj er noget, der faktisk går flere hundrede, ja, tusinde år retur, så det burde ligge i vores DNA, at det er helt okay.

Men det hænger nok sammen med, at vi har været igennem en periode for flere hundrede år siden, hvor vi skulle igennem en fornægtelse af ikke bare vores seksuelle dyder, men også alt, der afveg fra det, der var beskrevet religiøst.

Og det var ofte, at mænd var sammen med kvinder. Punktum.

Affind dig med en mand i kjole

Om det så er i Mellemøsten eller det moderne Vesten, at man vader rundt som mand i en kjole, så skal man passe på, at man ikke bliver udstillet, afskrevet eller ligefrem overfaldet.

Det hænger nok sammen med en flokmentalitet om, at nogle grupperinger hører sammen, og så ekskluderer man andet.

Og så er nogle mænd, som oftest overfalder andre, nok usikre på deres seksualitet, så de lader det gå ud over andre, der tør stå ved dem, som de ser sig selv som.

Vi accepterer det dog overordnet, men det er så aflåst til bestemte perioder, udstillinger eller underholdning, og ellers holder man det for sig selv.

Man kan håbe, at fremtiden byder på, at mænd og alle for den sags skyld kan have lov til at være dem selv og stille sig frem og turde være det, uden de er bange for, hvad det kan medføre af konsekvenser.

Indtil videre er det nok bare drømmetænkning.